Ejerforeningen Slusen
SlusenInformation
brug for
Servicemand
Hvad laver han
Jens-Peder Andersen er foreningens servicemand. Han er ofte at finde i området eller i servicehuset.
Vores servicemand tager sig forefaldende opgaver udendørs. Han luger for ukrudt i området omkring husene, sprøjter for alger i gårde og terrasser, sprøjter myregift udendørs, samler affald i området, renser tagrender, smører låse og beslag, foretager småreparationer. Derudover holder han øje med området eksempelvis efter storm.
Døre, låse, vinduer bliver typisk smurt i løbet af vinteren. Alger i gårde og terrasser forgår ligeledes i ydersæson inden det bliver for koldt, og når husene er tomme.
Større reparationer samt malerarbejde foretages af håndværkere. Vores servicemand er bindeled i den proces.
Oplever I lugt fra afløb, kloak, eller toilet, når huset står ubrugt i længere tid, så tag kontakt til servicemanden. Han vil da hælde noget i afløbet der laver et flydespær, som hindrer lugtgenerne.
Beplantning
Hvis du observerer myrer ude, giv besked til servicemanden. Se siden om myrer her. Ved myrer inde i huset, skal I selv kontakte jeres udlejningsbureau, eller selv sørge for det.
Beplantningen i området bliver beskåret så det ikke tager udsigt fra husene. Hvis det er beplantning inden for området foran din terrasse (en terrasse bredde) skal du selv skrive til servicemanden hvis du ønsker at få planterne beskåret.
Servicemanden kan kontaktes per mobil eller mail. Se ejersiden.