Ejerforeningen Slusen
SlusenInformation
Hvad gør jeg med
Myrer
Fakta om myrer
Som mange har bemærket er myrerne meget aktive i år, desværre vil de også gerne indenfor i vores feriehuse
Små bunker af sand nær sprækker og paneler kan være det første tegn på, at du har myrer i boligen. Herefter vil du hurtigt se myrerne myldre rundt på gulve og borde for at søge efter mad. Nogen steder har myrerne haft fred i længere tid og der vil være mage myrer, ligesom der eventuelt vil kunne ses flyvemyrer.
Myrerne kommer typisk frem i marts og april, men de forsvinder som regel fra boligen i løbet af juli.
Servicemanden sprøjter hele foråret og sommeren igennem med myregift langs sokkel og terrasse.
De forsvinder ikke af selv
Servicemanden går ikke ind i husene og sprøjter. Indenfor er det ejerens ansvar.
Dem der lejer ud vil typisk få besked fra deres udlejningsbureau om at deres servicetekniker har været forbi med myrelokkedåser osv. Enkelte udlejningsbureauer har samarbejdsaftaler med skadedyrsfirmaer.
Vi anbefaler, at man altid har myregift/lokkedåser til at stå i sit feriehus, således man straks kan reagere når myrer observeres. Evt. sætte lokkedåser forebyggende.
Er problemet af et omfang hvor der behøves professionel assistance, kontakter man selv skadedyrsfirma og laver aftale.
Selvom myrerne meget sjældent gør skade på din bolig, kan de være til gene.
Kort sagt har du kun to muligheder til at bekæmpe myrer:
- Fjern deres myrebo, fx med kogende vand eller gift.
- Brug gift, fx myrepudder.
Andre tricks som kanel, kaffe, kartoffelmel, gær og eddike virker sjældent tilstrækkeligt.